I min tidligere artikel skrev jeg om praksis med at Shinrin-yoku og hvordan fortidens kulturer har set vores eksistens som tæt forbundet med naturens eksistens. I denne artikel vil jeg udforske en anden måde, hvorpå vores liv er gensidigt forbundet med naturen, men denne gang på et mikroskopisk niveau, inde i vores kroppe.
Hvad gør et menneske til et menneske? Når man tænker på dette spørgsmål, kommer man til at tænke på sætningen "du er, hvad du spiser"; hvis du spiser dårligt og spiser fødevarer med et lavt næringsindhold, vil dit helbred til gengæld være dårligt. Dette synes at være et begreb, som de fleste mennesker kan være enige i. Men når man forsøger at forstå, hvorfor dette er tilfældet, bliver det klart, at et "menneske" ikke blot er en enkelt organisme, men i stedet en "holobiont"; et helt samfund af mikroorganismer, som arbejder sammen med deres vært for at sikre, at begge overlever. Desuden, det menes, at mennesker har flere bakterieceller i kroppen end menneskelige celler, hvilket viser, hvor vigtigt det er at forstå dette forhold mellem mennesker og mikrober.
Denne artikel vil undersøge begrebet tarmmikrobiom, hvordan et dysfunktionelt mikrobiom er involveret i en række sygdomme, og hvilken betydning kosten har for at fremme en sund tarmflora.
Forståelse af tarmens mikrobiom
Begrebet mikrobiom, eller et økosystem af mikroorganismer, der handler i forhold til hinanden og deres omgivelser, er en relativt ny udvikling i den videnskabelige forståelse. Fra midten og slutningen af 1800-tallet begyndte Pasteur, Koch, Metchnikoff og Escherich alle har anerkendt potentialet for interaktioner mellem mennesker og mikrober, herunder gavnlige fra bakterier, der findes naturligt på og i kroppen. Omkring samme tid påviste Winogradsky hvordan flere bakterier kan arbejde sammen i naturlige miljøer i processen med kvælstoffiksering. Disse værker ses ofte som forløbere for den moderne idé om mikrobiomer. Da forståelsen af genetik og genteknologi udviklede sig, begyndte vi at få en meget dybere forståelse af disse mikroorganismers natur og relationer til hinanden og til kroppen. Nogle bemærkelsesværdige værker af nyere dato omfatter Lederbergs nobelprisvindende arbejde om bakteriel genoverførsel og Dorés genetiske analyser af tarmbakterier.
Vi ved nu, at vores fordøjelsessystem er hjemsted for et væld af bakterier, der tager tilflugt i det relativt sikre miljø i vores krop meget kort tid efter vores fødsel og lever af de fødevarer, vi indtager. Mange af disse bakterier har udviklet mekanismer, der gør det muligt for vores krop at tolerere deres tilstedeværelse, f.eks. stimulering af regulatoriske immunceller der forhindrer betændelse, som ellers kunne opstå. Man er stadig ved at forstå de forskellige måder, hvorpå tarmfloraen interagerer med menneskers kroppe, men undersøgelser tyder allerede på, at bakterierne i vores tarm kan påvirke genekspression, betændelse og signalering i nervesystemet.
Desuden kan tilstedeværelsen af disse bakterier være en fordel for os som levende organismer. Bare som oksespættefugle vil rense bøfler for flåter og mider hvilket kan være til skade for en bøffels sundhed, kan bakterier til gengæld forbedre vores fordøjelseskapacitet ved at omdanne ellers uspiselige forbindelser til nyttige næringsstoffer. For eksempel, en række tarmbakterier kan omdanne fibre til kortkædede fedtsyrer, som derefter kan være anvendes i metabolismen af kulhydrater og lipider. De kan endda påvirke vores humør gennem regulering af serotonin anvendes i signalerne mellem hjernen og tarmen, hvilket i betragtning af den høje forekomst af psykiske lidelser i vores moderne samfund gør det endnu mere vigtigt at forstå denne forbindelse.
Sygdom som en ubalance af mikrobiomer
Mens mikrobiomer kan være gavnlige, når de er i "eubiose", hvor økosystemet er i ligevægt, kan en manglende opretholdelse af sunde bakterier i kroppens mikrobiomer bidrage til en lang række sygdomme. Inden for mit hjemland, tandplejen, er det velkendt, at tandkødssygdomme bør ses som en ubalance i bakteriepopulationerne i munden, hvor faktorer som rygning, dårlig spytkvalitet og kost kan tilskynde vævsskadelige bakterier til at "overtage" mange af de bakterier, som man typisk ville forvente at se i de mikrobielle samfund i munden.
Denne form for ubalance, eller dysbiose, kan også forekomme i tarmmikrobiomer. Sunde tarmmikrobiomer vil typisk udvise en bred vifte af forskellige bakteriearter, herunder Lactobacillus arter, Bifidobacterium bifidum og Bacteriodes arter. Omvendt viser dårlige tarmmikrobiomer typisk en lavere diversitet. Personer, der bor i meget urbane, socioøkonomisk dårligt stillede områder, eller dem med lavt fiberindtag, udviser langt mindre mangfoldighed i deres tarmmikrobiom.
Ved både at være afskåret fra naturen, hvilket reducerer kontakten med bakterier, som ellers ville hjælpe os med at opbygge vores sygdomstolerance, og ved ikke at have adgang til sunde, økologiske fødevarer fører dette til et dysbiotisk tarmøkosystem. Og ligesom med tandkødssygdomme er denne uregulerede tilstand blevet impliceret i en lang række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme, reumatoid arthritis, kolorektal cancer, fedme og diabetes for blot at nævne nogle få udvalgte. Desuden er selv nogle af de vedholdende tilstande efter COVID-19-infektioner er blevet forbundet med dysregulering af tarmens mikrobiota.
Præbiotika, probiotika og kost
"Lad mad være din medicin og medicin være din mad"
Selv om mekanismerne, der fører til mikrobiel dysbiose, ikke er fuldt ud forstået, er det måske ikke overraskende, at det, vi spiser, er en afgørende faktor for vores tarmmikrobiers sundhed. Nogle af de ting, vi spiser, som f.eks. kunstige sødemidler, har vist sig at fremme en stigning i antallet af Enterobacteriaceae nuværende, med negative virkninger på blodglukoseniveauet til følge.
Andre fødevarer kan imidlertid aktivt fremme et sundt tarmmikrobiom. Disse kan generelt inddeles i to grupper: præbiotika og probiotika. Sidstnævnte er sandsynligvis det begreb, som de fleste læsere kender, og det henviser til fødevarer, der indeholder betydelige mængder af gavnlige mikroorganismer. De findes i mange kulturer rundt om i verden, især i fermenterede fødevarer som yoghurt, kimchi og surkål, selv om det først er i de sidste hundrede år eller deromkring, at Forskere som Metchnikoff har teoretiseret om fordelene ved at indtage bakterier som Lactobacillus i yoghurt. Som en ekstra fordel er mange fermenterede fødevarer, som f.eks. surkål, også rige på K2-vitamin, som spiller en vigtig rolle i styring af calciumniveauet i blodet og synergistiske virkninger med D-vitamin.
Præbiotika er derimod langt mindre kendt i offentligheden. Først defineret i 1995, det er ikke-menneskefordøjelige stoffer, der fremmer væksten af gavnlige mikroorganismer i tarmen. Kostfibre, som f.eks. dem, der findes i bælgfrugter, fuldkorn og grøntsager, er fermenteres af bakterier til molekyler, der er nyttige til stabilisering af blodsukkeret. Polyphenoler, der findes i bær, krydderier og te, er blevet knyttet til tarmens immunforsvar og styring af metaboliske processer.
Præ- og probiotika er på ingen måde den eneste kostrelaterede vej til at fremme et gunstigt tarmmikrobiom. At spise økologiske og indsamlede fødevarer kan være en måde at fremme en sund tarmflora på, ligesom pesticider og herbicider har ikke dræbt potentielt gavnlige bakterier på fødevarer. Desuden indtages der heller ikke spor af sådanne herbicider, som ellers kunne have skadelige virkninger på tarmens mikrobielle samfund og deres værter. På samme måde er stærkt forarbejdede fødevarer er langt mindre tilbøjelige til at indeholde både præ- og probiotika, som ville være til gavn for tarmens økosystem. Tanken om probiotika-baserede kosttilskud er også ved at blive udforsket aktivt, men det emne fortjener virkelig en artikel for sig selv.
Afsluttende overvejelser
Selvfølgelig er fødevarer ikke de eneste ting, vi indtager, der kan påvirke tarmmikrobiomet. Forskningen er begyndt at anerkende antibiotikas evne til at fremkalde dysbiose i tarmene. Selv om det er hensigten, at antibiotika skal dræbe specifikke patogener, der forårsager sygdom, virker mange af dem også for at dræber den sunde tarmflora, som giver os modstandsdygtighed over for sygdomme. Det er netop sådan, at Clostridioides difficile infektioner forekommer; en destruktion af de hjemmehørende mikroorganismer gør det muligt C. difficile at overtage, hvilket fører til en række sygdomme og i nogle tilfælde til døden. Sammen med den stigende antimikrobielle resistens er der et klart behov for at genoverveje vores tilgang til, hvordan vi håndterer sygdomme, og om vores beslutninger yderligere fremmer dysbiose i vores kroppes mikrobiomer. Vi behandler ikke kun én organisme, når vi behandler sygdomme, vi behandler en "holobiont" med flere mikroorganismer end menneskelige celler, som har udviklet sig sammen med os til gavn for os begge.
Mens vores forståelse af tarmmikrobiomet stadig vokser, bliver det mere og mere klart for hver dag, at vi bør tænke på os selv og vores helbred som værende i harmoni med naturen. Du er faktisk det, du spiser, på nogle måder helt bogstaveligt, gennem de mikroorganismer i vores mad, som kan tage ophold i vores tarmmikrobiomer. Måske er det på tide, at vi alle sammen ser nærmere på vores kostvaner og stiller spørgsmålet "Er det rigtigt for mig og mit helbred?", og jeg tror, at hvis vi gør det, kan vi måske begynde at forvandle det gode, vi spiser, til godt i verden omkring os.
Hvis du gerne vil støtte mit arbejde, kan du overveje at at donere ved at bruge følgende:
GiveSendGo:https://www.givesendgo.com/tomshaw
Bitcoin: bc1qp2y8a0h7ya8ctjp6lcwvwg569cml8578ts553s
